Navn: Jorun
Reg. No.: CDR-JO-STBAhu
Født: Ultimo Februar/Primo Marts 2003
Død: 4. August 2005
Årsag: Måtte aflives pga. sammenklappet lunge
Køn: Hun
Udseende: Black berkshire husky
Genotype: aa roro
Opdrætter: Købt i Calles Dyrerige
Temperament: Sød og rolig, min "once-in-a-lifetime" rotte
Sygdomsforløb: Har haft en byld på undersiden af halsen, sandsynligvis fordi en af de andre er kommet til at rive hende, denne forsvandt hurtigt igen. Har med alderen fået lyd på lungerne.
Avlsstatus: Steriliseret efter kejsersnit
Andet Info: Min første rotte, forældre ukendte

Torsdag d. 4 August 2005 måtte jeg sige farvel til min allerførste rotte, min dejlige Jorun. Jeg har dog valgt at lade hendes side stå her, til evigt minde. Hun var for mig noget ganske særligt.

Min Jorun pige... Jeg forstår slet ikke, at du ikke længere er hos mig...

Du vil altid betyde noget helt specielt for mig, så mange minder har vi sammen...

Fra den lille baby du var, med de store dejlige øjne, der bare bad om at blive taget med, til den trætte gamle dame der i dag drog over broen...
Så længe har vi været sammen, i tykt og tyndt. Så stor var min kærlighed til dig, og din til mig...
Min helt specielle pige, mit et og alt, min første rottekærlighed. Aldrig vil du blive glemt, altid vil jeg mindes hengivenheden i dine øjne, når du kyssede mine fingre og min mund og bragte et stort smil frem på mine læber...
Aldrig vil jeg glemme, da vi kæmpede for dit liv, en hel nat, du og jeg, sad vi sammen og ventede...
Aldrig vil der komme en rotte som dig igen, min tykke pige, min pandekage, min dejlige Jorun...
Aldrig gjorde du andre fortræd, alle var for dig dine babyer. Altid kunne du finde tid til at nusse og vaske dine venner. Og altid elskede du, når du kunne få lov at passe andres babyer, måske en ringe trøst, for de babyer du aldrig selv fik...

Min Jorun pige... Så tomt er der uden dig... Selvom jeg ved, at vi vil ses igen, så var det uendeligt svært at lade dig tage afsted.

My once in a lifetime... Jeg kan slet ikke sætte ord på den store sorg, jeg føler i øjeblikket... denne er til dig, min elskede lille skat
http://www.indigo.org/rainbowbridge_ver2.html

Torsdag d. 19 Februar ved 8-tiden gik Joruns fødsel i gang. Til middag var der stadig ingen unger, så jeg og Lady Drace tog ud til Dyrehospitalet med hende. Her fik hun taget et røntgenbillede og fik noget ve-fremkaldende. En af ungerne lå på tværs. Vi ventede en halv time uden resultat, så forsøgte dyrlægen at flytte ungen. Vi ventede så en halv time mere, stadig uden resultat. Herefter gik dyrlægen igang med at foretage et kejsersnit på hende. Der var fire unger, de var for store til, at hun kunne have født dem ved egen hjælp. Ingen af dem overlevede. Dog vågnede Jorun hurtigt og havde det fint, så hun kom med hjem.

Om aftenen fik hun noget babygrød, og alt var i skønneste orden. Ved 23-tiden ville jeg give hende baytril, og opdagede at hun sad med nogle lange lyserøde ting mellem poterne, som kom fra maven. Det viste sig at være fedtvæv. Hun havde taget stingene og der var åbent hele vejen. Jeg skyndte mig at hive hende ud af buret, og gav hende til min kæreste. Så ringede jeg til vores dyrlæge, men fik kun fat i telefonsvaren, som gav mig et nummer til vagtdyrlægen. På dette nummer var endnu en telefonsvarer og endnu et nummer. Da vi endelig fik fat i vagtdyrlægen, lovede han at være på klinikken i løbet af et kvarter, så vi tog en taxa derud. Da vi nåede ud til dyrlægeklinikken, var dyrlægen endnu ikke kommet. Jorun blødte på dette tidspunkt kraftigt, og mine hænder var tilsølede af hendes blod. Heldigvis var taxachaufføren så flink at lade os blive siddende i hans bil og vente, indtil dyrlægen kom.

Dyrlægen viste sig at være en bondedyrlæge, som ikke havde den store forstand på rotter. Han ville ikke bedøve Jorun, så jeg måtte holde hende i mine hænder mens han syede hende. Hun blev lappet sammen med cirka fem sting, derefter lagde han lidt gaze på og viklede så hendes bagkrop ind i en del plaster. Dette var bestemt ikke en løsning jeg var glad for, men trods protester blev det sådan. Desværre sad denne "forbinding" sådan, at hun fik bagpoterne viklet op under den og viklet ind i den når hun forsøgte at bevæge sig. Kort efter vi var kommet hjem sprang et af stingene, så endnu engang ringede vi til vagtdyrlægen. Han sagde, at han ikke vidste hvad vi så skulle gøre, andet end at lægge endnu mere plaster på, direkte over såret. Det ville jeg ikke.

Jeg valgte i stedet at sidde med Jorun hele natten, indtil vores egen dyrlæge åbnede. Den eneste måde jeg kunne forhindre Jorun i at gøre mere skade på sig selv, var når hun lå på ryggen, så jeg holdt hænderne som en skål, som hun kunne ligge i. Sådan sad vi hele natten, Jorun og jeg, indtil Dyrehospitalet åbnede kl. 8.

Hun blev både syet og limet tredje gang, og indtil videre har det holdt. Jorun har det godt og ser ikke ud til at være mærket af oplevelsen.

Jorun er jordens største nysserotte. Hun elsker at ligge på ryggen i mine hænder og nysse på mine fingre. Hun er også den type rotte, som man kan ligge på ryggen og stikke hende en yoghurtdrop og så bliver hun liggende på ryggen og spiser den. Hun finder sig simpelthen i ALT.

Jorun er min første rotte. Hun er grunden til, at jeg fik rotter til at starte med. Egentligt skulle jeg bare med Shana og Lady Drace ud i Calles og kigge. Men der sad jordens mest nuttede lille rottepige og kiggede tilbage på mig. Jeg vidste med det samme, at jeg ikke kunne leve uden hende.

På det tidspunkt havde Lady Drace lige fået kuld, og aftalen blev, at jeg skulle have to af hendes unger og indtil da skulle Jorun bo hos Shana. Jeg havde lovet min kæreste, som var imod ideen fra starten af, at vi kun skulle have 3 rotter. Så jeg rendte hos Shana i tide og utide, for at besøge Jorun. Hun var en rigtig lille hyggetrold og elskede at putte under min trøje.

Efter de første 10 dage, som jeg stort set tilbragte hos Shana, blev det for meget for min kæreste, fordi jeg aldrig var hjemme. Derfor foreslog han, at vi købte en rotte mere, så jeg kunne få dem hjem, selvom Lady Drace's unger endnu ikke var klar. Det blev Nova.

Jorun har en helt speciel plads i mit hjerte, hun var den første. Jeg tager hende gerne med ind og putter under dynen. Det er det eneste tidspunkt, jeg kan få hende til at være stille på. Som mange andre hunrotter har hun et stort overskud af energi og har svært ved at forholde sig roligt i længere tid af gangen.

Selvom Jorun var den første i buret, har hun ingen vigtig plads i hierarkiet. Hun kan dog godt lide at være mor for de yngre. Hun elsker at vende dem om på ryggen og give dem den helt store rengøring og nussetur.

Jorun har kun været syg en gang. Vi opdagede en kugle på størrelse med et kirsebær på undersiden af hendes hals. Hun kom til undersøgelse hos dyrlægen, som tog nogle prøver og konkluderede, at det måtte være en tumor. Men efter en baytril-kur forsvandt den, og dyrlægen mente derfor, at det måtte have været en byld i stedet for.